Manglende uddannelsesindsats koster milliarder
Uddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde, færre og færre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse af 2015-målsætningerne koster dyrt i tabt produktivitet.
Det skriver Arbejdernes Erhvervsråd (AE) i en netop offentliggjort analyse.
I analysen fremgår det bl.a. at Danmark i perioden 2009 til 2015 vil gå glip af 5,8 milliarder kroner om året, fordi 2015-målsætningen ikke er opfyldt.
2015-målsætningen er at få 95 % af de unge til at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet var der i 2007 24,8 % af unge under 26 år, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Regeringen er altså meget langt fra at nå sine egne målsætninger.
For den enkelte unge kan det have enorme konsekvenser at ende på arbejdsmarkedet uden kompetencegivende uddannelse. Målt i livskvalitet vil en med kompetencegivende uddannelse have en disponibel indkomst på 4. mio. kroner i gennemsnit over et arbejdsliv end en ufaglært.
Men at færre og færre unge, ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet, tager en ungdomsuddannelse er ikke kun en personlige tragedie for de unge der ender i langtidsledighed, på kontanthjælp og i opslidende jobs.
Det kan i høj grad også mærkes på samfundsøkonomien. Siden år 2000 er udviklingen gået den gale vej, så hver femte afgangselev fra folkeskolen i dag ikke får en ungdomsuddannelse. 82.000 unge i 26-årsalderen kommer til at stå uden anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve frem til 2015.
Danmark står samlet set med et produktivitetstab på 5,8 mia. kr. pr.år, og 227,2 mia. over ´hvad der svarer til et arbejdsliv, som følge af den manglende indfrielse af 2015-målsætningen og det deraf lave uddannelsesniveau.
Nyhedsoversigt

