Hvor dum har man lov at være?

De seneste dages ytringer fra centrale politiskere i Dansk Folkeparti har afsløret de racistiske tendenser der præger partiet helt ind i dets folketingsgruppe.

 

Bedst som man troede, at Dansk Folkepartis forand Pia Kjærsgaard så småt var begyndt at få styr på de åbenlyst racistiske landsbytosser i sit parti har de sidste par dage åbenbaret, at der selv langt ind i DF's folketingsgruppe findes personer med fuldstændigt vanvittige standpunkter.

 

Udtalelser fra de henholdsvis Jesper Langballe og Kim Christiansen, der begge sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti har med god grund forfærdet store dele af danskerne.

"Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt," skrev Jesper Langballe i lørdags i et indlæg i Berlingske Tidende.

I dag afslørede Information så, at en partifælle kunne gøre det mindst lige så skidt som Langballe - nemlig trafikordfører Kim Christiansen. Han skrev i et svar til en borger, der havde henvendt sig til ham og en række andre politikere angående forældreansvarsloven:

"Det er jo en rørende beretning om hvordan voksne mennesker gør et barn fortræd. Nu retter du kritikken og hele din vrede mod forældreansvarsloven !! Men reelt er fejlen din .........OG TABEREN ER DET BARN DU HAR BRAGT TIL VERDEN.... Der er da ikke nogen der ved deres fulde fem får et barn med en muslimsk mand - som ovenikøbet er gift med sin kusine og har børn med hende ........ Hvor dum har man lov at være ......... Jeg har rigtig ondt af David ...... han er den eneste som det er synd for..."

 

Begge politikere er efterfølgende blevet banket på plads af DF's partiledelse, men begge udsagn er rystende og siger noget om, hvordan centrale politikere i Dansk Folkeparti åbenbart tænker.

Socialistisk Folkepartis Ungdom - Blegdamsvej 24 A - 2200 København N - Tlf: 35 36 17 77 - E-mail: sfu@sfu.dk
Design by Zidore - System by mouseketeers