Er Jelved med os eller imod os?

Af Thor Möger Pedersen


I går var SF og SF Ungdom vært for et topmøde mellem de tre oppositionsledere Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved. Den radikale Jelved slog fast, at hun sagtens kunne finde på at sidde i regringen med VK.


Astrid Krag, formand for SF Ungdom, udtaler sin utvetydige undren og skuffelse over de radikales udmelding: "I virkeligheden kommer det vel ikke som en overraskelse, at den radikale højrefløj har vundet slaget om midterpartiets postion: De er på Fogh's side, og er ikke parate til at indgå en slagkraftig alliance for et andet Danmark med os i SF og Socialdemokraterne. Efter weekenden har jeg afskrevet den radikale partitop som brugbare i kampen for bedre velfærd til alle danskere, og samtlige kræfter må nu sættes ind på at vinde de mange vildledte radikale vælgere".


Astrid Krag og SF Ungdom tilslutter sig derfor SF's åbne brev til alle, der tidligere har stemt radikalt, med en opfordring om at skifte parti. Samtidig opfordrer Astrid Krag alle medlemmer SF Ungdom om at indlede en offensiv på uddannelsessteder for at vinde unge med sympati for det radikale venstre. "De radikale har meldt ud, at vi ikke kan stole på dem i et centrum-venstre projekt, der skal sætte en ny politisk kurs for Danmark. Det betyder, at de ikke længere er fredet - nu er de på Fogh's hold", fastslog Astrid Krag afsluttende.


Læs Villy Søvndal og Jakob Nørhøjs, formand og næstformand for SF, åbne brev til radikale vælgere her.




Socialistisk Folkepartis Ungdom - Blegdamsvej 24 A - 2200 København N - Tlf: 35 36 17 77 - E-mail: sfu@sfu.dk
Design by Zidore - System by mouseketeers