LANDSMØDE 2017

Siden sidste landsmøde, har vi oplevet, hvordan frygten vinder frem blandt befolkningerne i Europa og USA. Denne frygt udnytter den ydergående højrefløj, og partierne stormer frem alle steder. Det er bl.a. kommet til udtryk ved Brexit i Storbritannien og senest i USA, hvor rigmanden Donald Trump blev valgt som præsident. Når venstrefløjen ikke formår at levere solidariske løsninger, søger folk efter svar andre steder – selv hvis de svar er funderet i had og taler til det værste i mennesker.

I dagens Danmark har vi, siden regeringsmagten vendte, med Løkke og Hjort ved roret oplevet mere ulighed end tidligere. Det er set med Løkkes helvedsplanen, hvor regeringen har begået generationstyveri ved at lave voldsomme nedskæringer på SU og uddannelse generelt, for at finansiere deres venners topskattelettelser.

Derfor er vores engement i SFU vigtigere end nogensinde før! Vi skal ud på gaden og fortælle vores medborgere, at regeringens politik er usolidarisk og hvilke løsninger vi har i ærmet. Afslutningsvis står vi overfor et kommunal- og regionsrådsvalg lige om lidt, hvor vi utrætteligt skal fortælle alle i Danmark, at vi i SFU har de meste reelle og visionære løsninger til de problemer borgerne oplever i deres hverdag ude i deres kommuner og regioner.

Landsmødet er din chance for at påvirke SFU direkte. På det årlige landsmøde i påsken kan alle medlemmer stemme og debattere på lige fod, og her vedtages store dele af SFU’s politik. Samtidig beslutter man også SFU’s retning i det kommende år i vores Arbejdsprogram, både hvordan organisationen skal udvikles, og hvilke sager, vi skal kæmpe for. Derudover skal vi behandle to politiske papirer. Et om økonomi og et om klima og miljø.

Landsmødet afholdes 13.-16. april på Høje Taastrup Gymnasium, og alle medlemmer er velkomne. Det koster 300 kr. og så betaler SFU for rejse og mad og der vil være sovesale på gymnasiet, så man skal bare selv tage sovegrej med.

Her er programmet

Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til bak@sfu.dk eller på sfu.membersite.dk

Hvordan får jeg indflydelse?

På landsmødet er der både store debatter og afstemninger inde i salen, hvor alle deltagere er til stede og der er valg, hvor man vælger den kommende daglige ledelse og landsledelse. For at alle skal være klar til debatterne er der gruppedebatter inden hvert enkelt diskussion i salen, hvor man i mindre grupper kan diskutere og afprøve sine holdninger, og der er introaften på landsmødet for de deltagere, der ikke før har været på landsmøde.

Papirerne, som skal behandles på landsmødet finder du her:

TIL KAMP FOR KLODEN

ARBEJDSPROGRAM 2017/2018

ET SOCIALISTISK BUD PÅ FREMTIDENS ØKONOMI

VEDTÆGTER

Her finder du forskellige deadlines, som du bør være opmærksom på:

Deadlines:
Indkaldelse 13. februar 2017 jf. vedtægter
Opstilling til Daglig Ledelse 13. februar 2017 jf. vedtægter
Opstilling til Landsledelsen 30. marts 2017 kl 12.00 jf. vedtægter
Opstilling af suppleanter til landsledelsen 1 time efter offentliggørelsen af valget til landsledelsen
Ændringsforslag til vedtægter 23. marts 2017 kl 12.00 jf. vedtægter
Ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægter Fredag den 14. april 2017 kl 23.59 jf. vedtægterne
Ændringsforslag til papirerne 23. marts 2017 kl. 12

Der har været deadline for ændringsforslag til papirerne og til vedtægterne. Du kan finde alle ændringsforslag her

Der har været deadline for opstilling til landsledelsen. Du kan finde alle opstillinger her

 

Der er d. 13. februar opstillingsfrist til Daglig Ledelse. Vi har modtaget følgende opstillinger:

Opstilling til Landsformand: Jacob Klivager Vestergaard

Opstilling til Landssekretær: Esther Elmegaard Bæk

Opstilling til Landskasserer: Victor Emil Ottosen

Der er frist for opstilling til landsledelsen d. 30. marts klokken 12.
Her kan du finde opstillingsformularen til landsledelsen.

Opstilling til suppleanter til landsledelsen er 1 time efter offentliggørelsen af valget til landsledelsen (lørdag den 26. marts 2016 kl. 15.30).

For kandidater til landsledelsen vil der være en forberedelsesdag, mere information kommer snarest

Forberedelse

De fleste distrikter afholder landsmødeforberedende arrangementer, hvor man i fællesskab kan diskutere og stille ændringsforslag. Disse vil blive delt på facebookbegivenheden for landsmødet (bliver lagt op her, så snart den er klar), og ellers kan du spørge din distriktssekretær, hvad der er planlagt.

Sjov og ballade

Når vi ikke sidder til debatter er der tid til at nyde hinandens selskab. Der er både temafest og den traditionsrige interregionale fodboldturnering, og masser af god snak i pauserne!

Har du spørgsmål? Så kontakt kursus- og eventmedarbejder Christian Bak på bak@sfu.dk eller

Så sæt kryds i kalenderen og glæd dig til årets begivenhed!