Skolevalget er i gang og SFU er klar. Vi er rigtig glade for at være en del af skolevalget. Det er vigtigt projekt som er med til at demokratisere en masse folkeskoleelever.

SFU er Danmarks akvistiske ungdomsparti. Vi går på gaden og laver aktioner og besøger skoler og snakker med en masse mennesker. I dette skolevalg er det vigtigt for SFU at vise, at der er et alternativ til højrefløjens nedskæringspolitik og begrænsning af frihed. Vi vil ikke være med til de skaber et samfund hvor vi lukker flygtninge ude med grænsekontrol, eller hvor vi begrænser unges mulighed for at tage den uddannelse, de ønsker, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gjort med uddannelsesloftet. Vi tror på, at hvis vi står sammen, kan vi skabe et samfund, hvor alle mennesker får lige muligheder. Det kræver, at vi investerer i vores samfund og i mennesker.

Vi tager rundt til skolevalgsdebatter i hele landet, fordi vi synes, det er vigtigt at lytte til, hvad folk har at sige. Vi har forberedt os grundigt, og vi er klar til at svare på spørgsmål og blive klogere. Vi glæder os rigtig meget til at debattere med en masse seje folkeskoleelever.

Hvis du vil følge vores valgkamp så like SF Ungdom på Facebook eller følg os på SF_Ungdom på Instagram.