Om mig

Jeg er 22 år gammel, og voksede op i Glyngøre. Blev student i 2014 – nu bor jeg i Skive, hvor
jeg arbejder med marketing i en bank. Meget af min fritid går med at sejle, synge og klatre. Jeg
har siddet i bestyrelsen for SF Skive siden 2014, og jeg nyder at være sammen med
engagerede mennesker, som vil solidariteten og fællesskabet. For mig handler det ikke om at
udligne alle forskelle i vores samfund, men om at alle skal have lige gode chancer for at leve
det bedst muligt liv.

Mine mærkesager

EN FOLKESKOLE DER HÆNGER SAMMEN
Der er rigtig mange gode visioner i folkeskolereformen, men der er ikke ressourcer nok til at
gennemføre den. Vis lærerne tillid, og giv dem de ressourcer der skal til, for at levere den
bedste undervisning. Derudover skal der sættes flere penge af til specialtilbud eller inklusion.
RENT LIV – RENT DRIKKEVAND
Kommunen skal være langt mere aktiv i indsatsen for, at områder med drikkevandsboringer
holdes pesticide- og sprøjtefri. Vi skal tage ansvar for at fremtidige generationer også har rent
drikkevand.
RESSOURCER TIL PLEJE OG HANDICAPOMRÅDET
De seneste to år har min familie haft det kommu¬nale ”system” tæt inde på livet, da min far fik
en blodprop i hjernen i 2015, hvilket gjorde ham svært handikappet. Vi har været glade for de
enormt dygtige medarbejdere, vi har mødt i kommunalt regi. Men der er skåret helt ind til
benet, og det går ud over kvaliteten. Der kan ikke spares mere på hverken ældrepleje eller
handicapområdet.

Vær med!

Synes godt om "SF i Skive Kommune" og del og kommenter gerne på opslag. Vil du hjælpe
med plakater, folderuddeling eller anden, så skriv til mig på Facebook: "Anne Mette Laugesen
– SF Skive Kommune". Eller send en mail: anne.mette.laugesen@gmail.com

KV17, Københavns Kommune, Astrid Aller, Mærkesager, Socialistisk Folkeparti, Socialistisk Folkepartis Ungdom