Danmark bør gøre som demokraternes præsidentkandidat Bernie Sanders foreslår.

I USA foreslår Bernie Sanders det ene progressive forslag efter det andet. Herhjemme har politikerne ikke modet til at udfordre den finansielle sektor.

Regeringen sparer penge på miljøet, uddannelserne og kontanthjælpen. Hver en krone vendes – det er der efterhånden ingen tvivl om. Men i bankverdenen ser det anderledes ud. Den ene bankpakke har gennem årene afløst den anden.

Mange milliarder kroner er kastet efter bankerne. Efter sigende for at beskytte og styrke den finansielle sektor, så bankerne kan låne penge ud til virksomheder. Det er bare ikke det, der er sket. Bankerne er tværtimod blevet mindre villige til at låne ud, og samtidig er det blevet dyrere at være almindelig bankkunde.

Vi skal kræve, at bankerne tager samfundsansvar, men herhjemme har politikerne ikke haft modet til det. I USA derimod er Bernie Sanders ikke blot i spil som præsidentkandidat, han har også skabt en bevægelse, hvor det er cool at være imod ulighed og for strammere regulering af finanssektoren.

Selv om flere af Bernie Sanders’ forslag måske endda er hentet med inspiration fra Danmark, har mange af dem aldrig fået den opmærksomhed, de fortjener herhjemme. Og siden hvornår er det blevet USA, vi kigger til, når det handler om progressiv politikudvikling?

Som socialist er det befriende at høre Bernie Sanders tordne mod bankdriften på Wall Street. Han har allerede lovet den amerikanske befolkning, at bliver han den næste præsident, vil han inden for det første år sørge for en opsplitning af de største banker. Et tiltag, som også er blevet diskuteret voldsomt i Danmark under den finansielle krise. Men i dag er debatten død, stendød.

Bankerne er relativt blevet mindre siden 2008, men Danske Bank, som er den absolut største bank herhjemme, har en balance svarende til 166 procent af den danske økonomi. Med andre ord banken er enorm, og en ny finanskrise vil tvinge politikerne til igen at hjælpe den økonomisk af ren frygt for, at den trækker flere med i faldet. Bankerne bør opsplittes, inden vi potentielt igen står over for en økonomisk krise.

Bankerne har over lang tid opbygget en form for parallelsamfund til den virkelighed, som resten af os kender til. Det er på tide, at vi udfordrer bankernes særstatus, og hvis ikke politikerne vil gøre det, må vi jo selv råbe op. Lad os ikke lade Bernie Sanders løbe med visionerne for finanssektoren, men faktisk realisere dem i Danmark.

1. Indfør en finansskat.

En skat på finansielle transaktioner betyder, at hver gang der bliver foretaget et køb eller salg af obligationer og aktier, vil en lille del af det beløb blive betalt i skat. Med en skat på handlen på 0,1 pct. vil det indbringe 7-8 milliarder kroner til den danske statskasse, og samtidig være med til at bremse skadelig spekulation. Tyskland og Frankrig er blandt de lande, som støtter forslaget i EU, og Danmark kan ikke hurtigt komme med på vognen.

En finansskat vil være den absolut mest retfærdige måde at lade bankerne betale nogle af de penge tilbage, som de over årene har fået fra statskassen.

2. Forbyd gyldne håndtryk.

For tre år tilbage fik daværende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, 20 millioner kroner i fratrædelse, da han blev fyret. I februar i år fik han så 23 millioner, da han igen blev fyret – denne gang fra Novo Nordisk. Det er grotesk. Det er grotesk, at mennesker i toppen af samfundet får tocifrede millionbeløb i hånden, når de bliver fyret. Især når der samtidig skæres i kontanthjælp og dagpenge for alle andre, der står uden for arbejdsmarkedet. Dertil skal man jo tænke på, at de penge, som bliver brugt på at forgylde direktørerne, findes ved at hæve gebyrerne for almindelige bankkunder.

3. Drop de ikke-bæredygtige investeringer.

Da danske banker har investeringsforeninger, som udelukker våbenindustrien, og som udelukker virksomheder, som overtræder FN’s konventioner. Men der findes ikke nogen, som helt udelukker de virksomheder, der producerer kul, olie og gas. Det er til trods for, at bankerne har muligheden for det. Bankernes egoistiske profitjagt spærrer altså muligheden for at investere grønt. Bankerne bør tvinges til at droppe investeringerne i fossile brændsler.

Alt i alt bør god bankdrift skrives øverst på dagsordenen i enhver bank. Bankerne bør være bæredygtige i mere end en forstand. Både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

De skal tvinges til at tage samfundsansvar, og al bankdrift bør være til fordel for deres medlemmer og ikke kun de med mange aktier i banken.

Bankerne skal altså bankes på plads, så de i fremtiden kan være på fællesskabets hænder.

Bragt i Politiken den 18. marts, 2016