Brækker du benet, får du hjælp, men knækker du psyken er du alene. SFU kæmper for en ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme og ønsker i første omgang gratis psykologhjælp til lægehenviste unge under 25 år.

I dagens Danmark koster det lynhurtigt tusindvis af kroner, hvis du får brug for en psykolog. Rigtig mange unge bliver presset og døjer med psykiske problemer som angst, depression og stress. Men selv hvis man bliver henvist af sin læge, er psykologhjælp urimelig dyrt, og selvom det offentlige giver støtte, kommer det først og fremmest de velstillede til gode, der har råd til at betale resten selv.

SFU kæmper for, at få politikerne til at indføre gratis psykologhjælp til unge under 25. Principielt mener vi, at der slet ikke bør være brugerbetaling i sundhedssystemet, og på lang sigt mener vi derfor også, at lægehenviste personer – uanset alder – bør have ret til gratis psykologhjælp. At vi nu her ønsker at indføre det for unge, er der flere årsager til:

Sætter vi tidligt ind, kan vi være med til at sikre, at problemerne ikke hænger ved resten af livet.

Unge har typisk en presset økonomi og har derfor ofte ikke råd til at betale det, psykologhjælp koster.

Gør man psykologhjælp gratis for alle i morgen, ville ventelisterne med al sandsynlighed blive enorme. En indfasning, hvor vi gradvist hjælper flere samt sikrer, at der uddannes psykologer nok, er derfor nødvendig.

 

Hvad det vil koste at indføre gratis psykologhjælp til unge under 25 år, er der desværre ikke blevet regnet på. Beløbet vil dog med al sandsynlighed ikke være overvældende, og det er også vores klare overbevisning, at det til en vis grad vil være selvfinansierende. Det anslås nemlig, at psykiske lidelser årlig koster samfundet 55 milliarder kroner. Heraf udgør de indirekte omkostninger størsteparten, cirka 49 milliarder kroner. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet.

Danske Regioner har ligeledes beregnet, at samfundet for hver krone, der investeres i psykologbehandling for depression får fem kroner igen: http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2010/august/offentlig+st%C3%B8tte…

Hvorfor kræver i vi første omgang gratis hjælp ti lægehenviste under 25 år?

Tal fra WHO viser, at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14-årsalderen, og at 75 procent af de, der bliver ramt, er syge inden deres 25. år. Mens en psykiater bliver dækket 100 % af det offentlige, skal en psykolog som udgangspunkt betales af den depressionsramte, og priserne ligger helt oppe omkring 1.000 kr i timen. Heldigvis er det muligt at få tilskud til psykologtimer, så problemerne kan blive behandlet, inden der måtte udvikle sig en psykose, der står for det offentliges regning.

Men for at få tilskud skal du opfylde følgende tre krav

  1. Du skal være mellem 18 og 37 år
  2. Du skal have let til moderat depression eller angst (http://www.psykologeridanmark.dk/Home/Psykologens%20arbejde/Praktiserend…)
  3. Du skal have en henvisning fra en praktiserende læge

 

Tilskuddet er på 60 % af prisen. En henvisning giver ret til 12 konsultationer.

Det vurderes af 5 % af befolkningen aktuelt har en depression, og at 10 % på et tidspunkt i livet rammes.

Men det handler ikke kun om økonomi. Først og fremmest er det spørgsmål om, om vi ønsker at lade folk, der rammes af en psykisk sygdom, i stikken. Det er ikke fair, at man er alene, hvis man knækker psyken, men får hjælp, hvis man brækker benet. Psykiske og fysiske sygdomme bør sidestilles.

Fakta om psykiatri

Overdødelighed blandt patienter med psykisk sygdom: En stor nordisk undersøgelse viser, at psykiatriske patienter, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling, lever 15-20 år kortere end andre personer. Der har gennem den cirka 20 årige undersøgelsesperiode været en næsten konstant forskel på ca. 20 leveår for mænd og 15 leveår for kvinder
KILDE: Sundhedsministeriet, 2013

 

Godt 20.000 unge tager antidepressiv medicin.

KILDE: http://www.avisen.dk/unge-propper-sig-med-lykkepiller_115020.aspx

 

Ca. hver 10. ung lider af angst.KILDE: Psykiatrifonden. (Læs mere om angst her: http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/angst.aspx)

 

Stigende antal patienter: I 2011 blev godt 21.000 patienter behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien. Tallet er steget med 165 pct. siden 2001. I voksenpsykiatrien er antallet af patienter steget fra knap 75.000 i 2001 til knap 93.500 i 2011. Det vil sige en stigning på knap 25 pct.
KILDE: Sundhedsministeriet, 2013

 

Det anslås, at psykiske lidelser årligt koster samfundet 55 milliarder kroner. Heraf udgør de indirekte omkostninger størsteparten, cirka 49 milliarder kroner. Hovedparten af omkostningerne skyldes således førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet.
Kilde: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1844922/psykisk-sygdom-rammer-dobbelt/

 

Kortere, men stadig for lang ventetid: Den gennemsnitlige ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien lå i 2012 på 53 dage. Det er betydeligt lavere end i 2011, hvor ventetiden var 72 dage. Udviklingen dækker imidlertid over store regionale variationer. Et barn fra Region Nordjylland skulle i december 2012 vente 111 dage på at blive set i psykiatrien, mens et barn i Region Sjælland kom til efter cirka 5 uger. Ventetiden i voksenpsykiatrien lå i 2012 på 43 dage.
KILDE: Sundhedsministeriet, 2013

 

Økonomi: Udgifterne til den regionale psykiatri udgjorde i 2011 1,1 mia. kr. til børne- og ungdomspsykiatri, 5,4 mia. kr. til voksenpsykiatri og 0,8 mia. kr. til særlige retspsykiatriske afdelinger. Udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien varierer mellem regionerne fra ca. 36.000 kr. til knap 68.000 kr.
KILDE: Sundhedsministeriet, 2013

 

Rapporten ’Børn og unges mentale helbred’ samler for første gang al forskning på området over en 20-årig periode. Den viser, at dobbelt så mange unge kvinder ofte føler sig stressede i dag end tidligere. At det i dag er tre ud af fire børn, der ofte møder trætte op i skolen, hvor det tidligere kun var hver tredje. Og antallet af unge med symptomer på angst og depression er stigende.

Dermed er antagelsen om, at det er langt sværere at være ung i dag, naglet fast med syvtømmersøm. Det samme er antagelsen om, at piger er hårdere ramt end drenge. Mere end dobbelt så mange piger end drenge er ofte kede af det, har ondt i maven og er trætte.

Du kan dykke endnu mere ned i tallene her: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/trivsel/ECE2406677/her-er-de-d…

 

SF har taget forslaget om gratis psykologhjælp til sig, og de har i første omgang foreslået at afsætte 100 millioner kr. årligt til området. Pengene skal fordeles mellem landets 98 kommuner, og de skal komme fra den pulje af penge, som den tidligere regering reserverede til sundhedsområdet. Flere kommuner har allerede selv indført ordningen om gratis psykologhjælp – særligt Køge Kommune er værd at fremhæve. Her har man afsat 500.000 kr. årligt til området, som fungerer således, at kommunen selv har ansat en psykolog, hvilket muliggør, at kommunen også selv kan håndtere henvisningerne, fordi de altid har en psykolog ved hånden. Modellen fra Køge Kommune omfatter endvidere gratis psykologhjælp for alle unge under 25, lægehenvisning eller ej, og det er netop denne model, som SF har adopteret. Argumentet for gratis psykologhjælp til alle unge under 25, uanset om disse er lægehenviste eller ej, er, at lægehenvisningen i sig selv er bureaukratisk omfattende, og at man derfor sparer både tid og penge ved at udvide ordningen til alle unge under 25.

 

Forslaget mødte i juni 2015 opbakning fra både Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Også Dansk Folkeparti er umiddelbart positive, men de vil dog gerne se mere konkrete tal på, hvor mange unge man eksempelvis regner med vil komme til at gøre brug af ordningen, og et forslag til, hvordan man sikrer sig, at det er de rigtige, der får hjælpen, så puljen ikke bliver ødslet væk.