DISTRIKT NORDKØBENHAVN 

SFU Nordkøbenhavn kæmper for konkret forandring i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby og Gentofte. Vi har i det seneste år fået indført gratis psykologhjælp til unge under 25 år i Gladsaxe og Lyngby kommune. Vi har også været aktive i kampen for at ændre tællereglerne for flygtninge, så au pairs i bl.a Gentofte ikke tæller med i flygtninge opgørelserne. Tidligere har Gentofte nemlig ikke behøvet at tage særligt mange flygtninge grundet den store andel af au pairs i kommunen. Blandt andet på grund af SFU Nordkøbenhavns indsats, er der sket en ændring i tællereglerne, så Gentofte nu tager deres del i fordelingen af flygtninge.

Men dette er ikke nok. Vi kæmper for, at alle unge, både i og udenfor Nordkøbenhavn, kan få gratis psykologhjælp. Vi kæmper for, at alle kommuner, både i og udenfor Nordkøbenhavn, udviser solidaritet og tager imod folk, der flygter fra krig og bomber. Vi kæmper for røde og grønne resultater i den enkelte kommune, i Nordkøbenhavn, og i hele Danmark. Vi går på gaden og kæmper for konkret forandring og for et mere solidarisk samfund, hvor mennesket sættes over markedet.

I SFU Nordkøbenhavn holder vi et til to møder om måneden. Vi holder derudover også aktioner, uddelinger og fester. Nordkøbenhavns distrikt dækker over lokalafdelingerne Gladsaxe, Lyngby, Gentofte, Herlev og Ballerup. Du kan altid bare dukke op til vores møder. Vil du vide mere om, hvad vi laver, eller har nogle spørgsmål, så kontakt distriktssekretær Sofus Rønberg på 28696896 eller sofusroenberg@gmail.com, eller besøg os på facebook på https://www.facebook.com/sfunordkoebenhavn/?fref=ts.