Skat
Velfærdsstaten er grundstenen i det danske samfund, den er vores fælles projekt. Her sikres almindelige mennesker gratis skolegang, sundhedsvæsen, børnepasning og pension, et samfund med stor lighed og muligheder for alle uanset baggrund.
Skattesystemet sikrer den danske velfærd og som borgere betaler vi alle til velfærdssamfundet som alle får glæde af.
Skatten, der går til de fælles goder, skal også sikre større lighed i Danmark.
SFU går nemlig ind for, at ’de stærkeste skuldre skal bære det tungeste læs’. Det betyder, at de rige som flere penge mellem hænderne også skal bidrage med flere penge til vores fælles velfærd.
Derudover skal det være dyrere at belaste klima og miljø, mens det skal kunne betale sig at leve grønt og sundt. Vi vil nemlig at Danmark bliver et klimavenligt land og det kan vi bl.a. arbejde for gennem skatter og afgifter.
I valgkampen 2011 var den økonomiske politik et stort tema, og SFU kæmpede sammen med SF for at få indført en millionærskat for de allerrigeste i Danmark. Den er desværre ikke blevet en realitet endnu, så den kæmper SFU fortsat for at få indført, ligesom vi kæmper for øget bankskat, så bankerne kan betale tilbage til fællesskabet efter vi har hjulpet dem igennem deres krise gang på gang.
Det er kun fair at bede de rigeste bidrage lidt ekstra til fælleskassen nu, hvor der er lavvande i kassen.
Du kan også læse mere om SFU’s skattepolitik i det økonomiske papir, som blev vedtaget på vores landsmøde i 2009 – hent det her!



