Velfærd
Danmark er lige nu inde i en meget afgørende periode i vores historie. Den økonomiske krise sætter hele vores samfund under pres, og de valg vi træffer nu bliver afgørende for, om det Danmark, vi efterlader til vores børn, bliver en velfærdsstat med en stærk offentlig sektor eller en minimalstat, hvor enhver må klare sig selv.
I SFU er vi tilhængere af en velfærdsstat, der omfordeler fra rig til fattig for at sikre alle lige muligheder i samfundet. Det gøres gennem skatten ud fra princippet om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.
Når vi er store tilhængere af velfærdsstaten, er det, fordi der er visse områder, der er så vigtige for menneskers liv, at vi mener, de skal være på fællesskabets hænder for at sikre ordentlig kvalitet – og for at sørge for, at ingen falder igennem.
Vi mener, at velfærdsstaten skal sikre et godt uddannelsessystem, der giver alle en chance uanset baggrund. At velfærdsstaten skal sikre et sundhedssystem for alle – og ikke bare dem med pengepungens størrelse i orden. At velfærdsstaten skal sikre den offentlige transport, som er til at betale for alle. Og sidst at velfærdsstaten skal sikre et trygt arbejdsliv, hvor man får en ordentlig løn.
Velfærdsstaten er til debat i disse år, og de borgerlige lægger ikke skjul på, at de gerne så velfærdsstaten minimeret. Under dække af at give borgeren mere frihed, afmonterer de velfærdsstaten med salami-metoden, som SF’s tidligere formand Gert Petersen sagde det – de fjerner den en lille skive af gangen.
Et klart eksempel på de borgerliges indstilling til den fælles velfærd ses i sundhedssektoren. Den tidligere regering kanaliserer penge fra den offentlige over i den private sundhedssektor og skjuler det som ”borgerens frie sygehusvalg”. Konsekvensen af dette er blot, at privathospitaler vokser sig større og større og derfor tiltrækker de dygtigste læger, det nyeste udstyr osv., mens det offentlige halter bagefter, fordi pengene i stedet går til det private. Der er for så vidt ikke noget i vejen med, at folk bliver behandlet, når de er syge, men når konsekvensen er, at vi får opbygget en sundhedssektor i det private, som fungerer klart bedst – finansieret af det offentlige vel at mærke – får vi samtidig delt Danmark i et A- og et B-hold, da det ikke er alle, der har råd til at betale for behandlingen på et privathospital. Derfor skal denne tendens stoppes og privatiseringerne tilbagerulles! Det er helt uhørt, at nogen skal kunne tjene penge på andres sygdom – det må være et fælles ansvar at sikre den bedste behandling til samfundets syge og svage. Dét er en central velfærdsopgave!
Vi er i SFU store tilhængere af den fælles velfærd, som sikrer individet mulighed for at leve det liv, han/hun ønsker. De borgerlige går galt i byen, når de prøver at afvikle velfærden under dække af at sikre individet mere frihed. Velfærd er forudsætningen for, at mange kan få friheden til at leve det liv de ønsker!
I SFU kæmper vi altså for:
- Et uddannelsessystem der er med til at nedbryde social arv
- Et offentligt sundhedsvæsen med god behandling, gratis for enhver
- Offentlig transport der er til at betale – og som det kan betale sig at tage
- Et trygt arbejdsmarked, hvor man ikke kastes ud i fattigdom og langtidsledighed ved fyring
I SFU vil vi slås for velfærdsstaten! Det er gennem omfordelingen, at vi spreder magten og mulighederne ud fra et lille mindretal i toppen af samfundspyramiden til flertallet af mennesker, som ikke bestemmer over deres egen hverdag.
Men velfærdsstaten er ikke målet i sig selv.
Vi vil et samfund af aktive, deltagende borgere, der bemægtiger sig deres eget liv. Her er velfærdsstaten og det store samfundsfællesskab et uundværligt middel, men vores vision for et andet samfund er ikke realiseret, når vi har udviklet en stor velfærdsstat. Vores socialisme rækker længere end det – og den er decentral i sin natur.
Vi vil gerne sprede magten ud til lokale institutioner, og vi har ingen interesse i at klientgøre borgere og lulle dem ind i et stort statsbureaukrati.
Du kan læse mere om vores skattepolitik, uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik her på siden.
