Erhvervsuddannelserne bliver ikke prioriteret højt nok, når der skal fordeles penge fra politikerne. Udstyret er gammelt, der mangler mange tusinde praktikpladser og der bliver tit set skævt til unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Politikerne og virksomhederne har ikke taget deres ansvar alvorligt.

Politikerne siger, de vil have et uddannelsessystem i verdensklasse, men de gør ikke noget ved, at mange står og mangler en praktikplads. Udstyret er også tit forældet, unge bliver holdt udenfor af brugerbetaling og karakterkrav og der er dårlige løn- og arbejdsvilkår på skolepraktikken.

Vi kræver, at virksomheder og politikere skal sørge for praktikpladser og ordentlige erhvervsuddannelser.

Gode erhvervsuddannelser er en forudsætning for godt arbejde, og uden godt arbejde, går Danmark i stå.

I SFU forsøger vi at gøre opmærksom på, hvordan erhvervsuddannelserne bliver underprioriteret. Vi fører kampagnen RESPEKT for erhvervsuddannelserne, hvor vi prøver at få unge og gamle på landet og i byerne og ikke mindst de unge selv på erhvervsskolerne i tale om, hvordan kvaliteten på erhvervsskolerne er et politisk valg.

Vi kræver af politikerne, at:
de skal stille krav til virksomhederne om flere praktikpladser
skolepraktik skal have overenskomst
der skal flere penge til nyt udstyr og maskiner
karakterkravet på 02 i dansk og matematik skal fjernes

Vil du høre mere? Kontakt:

Anton Thorell Steinø

Faglig medarbejder, SFU

27966776

anton@steino.dk