Fremtidens arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet skal være kendetegnet af stærke fagforeninger, gode vilkår og plads til alle.

Cheferne skal ikke kunne udnytte og snyde de ansatte på arbejdspladserne. SFU støtter en stærk fagbevægelse, rimelige løn- og arbejdsforhold og mere indflydelse til medarbejderne.

Sammenhold giver styrke

SFU støtter den danske model, hvor medarbejderne står sammen i fagforeninger, der aftaler løn- og arbejdsforhold gennem overenskomster med arbejdsgiverne.

Hvis man ikke står sammen i stærke fagforeninger, er der lange udsigter til et godt arbejde for alle. SFU opfordrer derfor alle til at melde sig ind i sin relevante fagforening. Vel at mærke en rigtig fagforening med overenskomst under FH eller AC fremfor de billige discountudgaver af fagforeningerne som Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse. Du kan se hvilke fagforeninger, der er en del af FH her og af AC her.

SFU er særligt optaget af unges forhold på arbejdsmarkedet. Der er alt for mange eksempler på, at unge bliver udnyttet af arbejdsgivere, der snyder i løn eller presser de unge på urimelig vis. Fordi unge i forvejen er økonomisk udsat, ender mange unge i usikre midlertidige jobs med lav løn og få rettigheder. SFU mener, at politikerne må gå forrest for at skabe jobs og lærepladser under rimelige forhold til unge. Samtidig skal myndighederne slå hårdt ned på arbejdsgivere, der bryder loven og narrer unge, som ikke kender deres rettigheder.

Demokrati på arbejdet

Selvom vi lever i et demokrati, har den enkelte arbejder sjældent indflydelse på, hvordan tingene fungerer på arbejdspladsen. Det er hverken rimeligt eller klogt. Der er flere eksempler på, at virksomheder faktisk fungerer bedre, når de ansatte har medinflydelse.

Derfor er SFU’s holdning, at medarbejderne bør høres og inddrages i alle større beslutningsprocesser og repræsenteres i relevante besluttende organer som eksempelvis bestyrelser. Derudover bør der indføres overskudsdeling, så de ansatte disponerer over en vis del af det overskud, virksomheden skaber. Samtidig skal der tages politisk handling for at gøre det nemmere at drive en decideret medarbejderejet virksomhed. Demokrati skal også gælde på offentlige arbejdspladser, hvor de ansatte skal have ytringsfrihed og kunne tage relevante problemer op.

Arbejdsmarkedet som middel til øget ligestilling

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest kvinder er i arbejde. Samtidig har vi et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Det er et problem, fordi man i mange brancher går glip af vigtige kompetencer og erfaringer, når en stor del af befolkningen slet ikke overvejer dem som uddannelses- eller karrierevej, eller bliver valgt fra, når der skal ansættes nye medarbejdere og vælges bestyrelsesmedlemmer.
Samtidig favoriserer den nuværende opdeling af arbejdsmarkedet mænd, hvilket fører til en langt lavere livstidsindkomst og pensionsopsparing for kvinder og kønsminoriteter end for de mænd, der både har en højere grundløn og har mulighed for at arbejde mere under betingelse af, at deres partner udfører ubetalt arbejde i hjemmet.
Mange, både i politik og erhvervslivet, forsøger at undgå handling ved at kalde uligestillingen på arbejdsmarkedet et kulturelt problem. Det er en doven undskyldning, der underkender hvor stor en del af udfordringerne, som stammer fra politiske beslutninger, og som derfor kan løses politisk. I SFU mener vi, at problemet bl.a. skal løses ved en afskaffelse af tjenestemandsreformen, pensionsindbetaling, når man modtager dagpenge, kønskvoter, samt mere målrettet støtte til kvindelige og ikke-binære lærere på erhvervsuddannelserne.

Læs mere:

Her kan du læse SFU’s politikvedtagelser vedrørende arbejdsmarkedspolitik. Politikvedtagelserne er ofte lidt længere og mere udførlig end teksten her på sfu.dk.

 

Måske er du også interesseret i: