Kommunalvalget er ovre, men det betyder ikke at vi ikke skal lave aktivisme og kampagner. Nogle gange kan det dog føles lidt uoverskueligt at finde nye budskaber og tilgange oven på fire uge, hvor de eneste ord man har sagt var ”Stem SF”. Men frygt ej! Aktivist- og Ledertræningen åbner denne weekend op, så DU kan komme med til to dage fyldt med aktivisme, kampagneskoling og gode tips til at være leder i en afdeling
Det er din chance for at smage på Aktivist- og Ledertræning og prøve kræfter med større og vildere aktivisme end man normalt kan i sin egen afdeling! Du får også mulighed for at dykke ned i hvordan man laver en kampagne fra bunden, så du bedre kan forstå kampagnerne og være med til at lave både lokale og nationale kampagner. Og sidst men ikke mindst kommer vi til at arbejde med, hvordan man skaber en afdeling der er sjov og tryg for alle, hvor nye mennesker har lyst til at blive hængende
Det bliver i København d. 27.-28. november – så du kan godt nå at sove valgkampstømmermændene ud inden – og koster 100 kr., som dækker over transportudgifter, mad, spændende oplægsholdere og meget mere!