For et lige og retfærdigt samfund
Kom med når SFU afholder Landsmøde 2026 i påsken 3.-5. april
Kom med på landsmødet 2026!
I påsken samles SFU til landsmøde. Landsmødet er stedet, hvor vi, i en tid med voksende ulighed, mødes medlemmer fra hele landet for at sætte retning for SFU’s politiske arbejde og for den rolle, vi vil spille frem mod næste folketingsvalg. Som SFU’s øverste demokratiske myndighed er landsmødet samtidig dér, hvor vi vedtager arbejdsprogrammet for 2026/27 og vælger ny ledelse.
Alle medlemmer af SFU er velkomne til at deltage i landsmødet, som i år afholdes på Midtsjællands Gymnasium på Ahorn Allé 11 i Ringsted.
På denne side finder du information om SFU’s Landsmøde 2026. Siden opdateres løbende frem mod mødet.
Forslag til de hovedpunkter, som landsmødet skal behandle:
Åbning og konstituering
Politisk Hovedudtalelse
Arbejdsprogram 26/27
Fastsættelse af centralt- og støttemedlemskontingent for regnskabsåret 2026-2027
Valg
FRISTER FOR LANDSMØDET
Frist for opstilling til Politisk Leder, Organisatorisk Leder og Økonomisk Leder: d. 27. februar kl 12.00
Frist for ændringsforslag til vedtægter: 13. marts kl 12.00
Frist for opstilling til SFU’s landsledelse: 20. marts kl 12.00
Frist for opstilling som International Sekretær og Skolingssekretær: 20. marts kl 12.00
Frist for ændringsforslag til arbejdsprogram og politikpapir: 20. marts kl 12.00
Frist for ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægter: 2. april 23:59.
Frist for opstilling som suppleant til landsledelsen: 1 time efter offentliggørelsen af valget til landsledelsen.
DOKUMENTER TIL LANDSMØDET
De relevante landsmødedokumenter, inklusiv en detaljeret dagsorden, vil løbende blive lagt op på siden her. Senest den 3. marts.
VEDTÆGTER FOR SFU
På landsmødet skal vi behandle eventuelle ændringsforslag til SFU's vedtægter. Herunder kan du læse SFU’s vedtægter, som er de helt grundlæggende ‘love’ i SFU.
Fristen for at stille ændringsforslag til SFUs vedtægter er den 13. marts kl 12.00. Ændringsforslag til vedtægterne skal sendes til dd@sfu.dk.
Vær opmærksom på at vedtægtsforslag på SFU’s Landsmøde skal vurderes af SFUs Lovudvalg. For at sikre, at dit ændringsforslag til vedtægterne f.eks. er formatteret rigtigt, kan du med fordel overveje at række ud til Lovudvalget før du eventuelt indsender dit ændringsforslag for at få deres hjælp og inputs til at kvalitetssikre. Du kan kontakte lovudvalget, der består af Anna Ockelmann, Mads Balslev og Emilie Esmann Andersen på ao@sfu.dk, mb@sfu.dk samt eea@sfu.dk.
STIL OP
Til landsmødet kan du stille op til flere forskellige tillidsposter i SFU. Der afholdes valg til SFU’s daglige ledelse – politisk leder, organisatorisk leder og økonomisk leder – samt til landsledelsen, suppleanter til landsledelsen, kritisk revision og lovudvalget.
DAGLIG LEDELSE
Fristen for at stille op som SFU’s Politiske Leder, Organisatoriske Leder eller Økonomiske Leder er 27. februar kl 12.00. Du kan stille op herunder.
STIL OP SOM LANDSMØDEVALGT LANDSLEDELSESMEDLEM
Deadline for at stille op til landsledelsen er d. 20. marts kl 12.00. Du kan stille op herunder.
Det er muligt at stille op som suppleant til landsledelsen indtil én time efter offentliggørelse af valget til landsledelsen. Det gør man på nedenstående knap.
STIL OP SOM INTERNATIONAL SEKRETÆR ELLER SKOLINGSSEKRETÆR
For første gang skal sekretæren for hhv. Internationalt Udvalg og Skolingsudvalget vælges på Landsmødet, hvorefter de også bliver en del af SFUs Forretningsudvalg. Frist for begge er den 20. marts kl 12.
Som Sekretær for Skolingsudvalget er du med til at udvikle SFUs skolingsindsats og planlægge træf, kurser og uddannelsesforløb for medlemmer og tillidsvalgte. Du skaber sammenhæng mellem skoling, organisation og politiske prioriteter i tæt samarbejde med udvalget og Forretningsudvalget. Posten kan varetages fleksibelt og giver god mulighed for oplæring og sparring.
Som Sekretær for Internationalt Udvalg er du med til at koordinere og udvikle SFUs internationale samarbejde, bl.a. i FYEG og med nordiske socialistiske ungdomsorganisationer. Du arbejder sammen med udvalget om relationer, politisk retning og medlemsengagement og er bindeled til Forretningsudvalget. Rollen kan formes efter dine kompetencer, og du får mulighed for at lære undervejs.